Ledelsen
SEEST HUSE drives og ejes i dag af Ida Skare og Klaus Skare, som er datter og søn af 1. generation. Klaus Skare er Teknisk Direktør, mens Ida Skare er Adm. Direktør.
Forældrene startede med at opføre huse i 1969. I de sidste mange år drev de et stort byggefirma. Byggekoncernen, Skare Byg, er i dag en veldrevet koncern med større projekter, udlejningsejendomme og udstykninger. SEEST HUSE er, efter ønske, et mindre firma med fokus på at være tættere på både medarbejdere og kunder.
Klaus Skare
Ejer og Teknisk Direktør
Klaus Skare er 50 år, og han bor på sit selvopførte landsted i Kolding med sin kæreste og hund. Han interesserer sig for jagt, udeliv og rejser, og af og til cykler han en tur på sin mountainbike.
Klaus Skare er uddannet tømrer og snedker med udmærkelser. Han bistår produktionen, håndværkere og underentreprenører. Han er desuden uddannet bygningskonstruktør, hvor hans store erfaring med beregninger og konstruktioner muliggør, at SEEST HUSE kan bygge sommerhuse med et individuelt præg.
Ansvarsområde
Klaus Skare står for overholdelse af gældende bygningsreglement og krav. Han har ansvar for byggesagsbehandling hos den respektive kommune. Derudover har han ansvaret for konstruktionstegninger og statiske beregninger til produktion, håndværkere og underentreprenører. Han står for bestilling af vareleverancer samt sikrer, at disse lever op til det høje kvalitetskrav hos SEEST HUSE.
Ida Skare
Ejer og Direktør
Ida Skare er 45 år, og hun bor på sit selvopførte landsted i Kolding med sin mand og tre piger. Hun interesserer sig for heste, udeliv, løbeture og elsker at dyrke fitness.
Ida Skare er administrations- og ledelsesuddannet, og hun har indsigt i virksomhedens vækst gennem tidens løb. Hun er desuden salgsuddannet og har flere års erfaring som salgschef i SEEST HUSE. Ida Skare har en bred erfaring med kundekontakt, og hun lægger stor vægt på ‘det hele hus’.
Ansvarsområde
Ida Skare har ansvaret for at byggeforløbet glider fra A-Z. Hun sidder med al kundekontakt, fra salg hos rådgivere og juridiske spørgsmål til kontraktpapirer, rådgivning, arkitektforslag og materialevalg. Ida Skare møder kunden flere gange i byggeprocessen – til et forberedende møde inden opstart, til status på byggepladsen og på afleveringsdagen, hvor alt gennemgås.